varer vare

Skovby

Et dansk familieforetagende siden 1933

Skovby Møbelfabrik blev grundlagt i 1933 af møbelsnedker Thorvald Rasmussen. Han skabte med vision, knofedt og faglig stolthed et fundament for bæredygtigt, funktionelt møbeldesign, som sønnen Villy Rasmussen og sønnesønnerne Preben og Jørgen Rasmussen siden har videreført i hans ånd.

Snedkeriets tidlige specialopgaver udviklede sig hurtigt til komplette spisestuer, og i løbet af knap 20 år blev Skovby møbler produceret i serier. Udviklingen førte hurtigt til opbygning af et internationalt forhandlernetværk. En sund organisk vækst med fortsat fokus på gamle håndværkstraditioner, naturlige materialer og en forretningsmodel, der tager hånd om og forpligter sig i forhold til medarbejdere og miljø.

En fælles passion

Livsnerven i Skovby, og en passion fælles for de tre snedker-generationer, er funktion. Møbelvirksomheden er i dag verdenskendt for en særlig evne til at kombinere design og funktionalitet. Den gennemgående og direkte årsag til Skovbys succes er evnen til at skabe design, der kombinerer et stærkt æstetisk udtryk med innovativ funktion. Preben og Jørgen Rasmussen leder i dag en international og højteknologisk virksomhed med et positivt miljøaftryk.

Skovby Møbelfabrik er også i fremtiden et danskejet familieforetagende, baseret på dansk design og kompromisløst håndværk.

Skovby logo.